Firmaprofil
Fugl.biz - vi hjælper jer med at hæve overlæggeren
Fugl.biz er et center, der beskæftiger sig med balancen mellem produktivitet og kvalitet. Vi har erfaret, at der kan skabes en stabil balance i virksomheden, når medarbejderne er tilfredse med det de gør, og måden de gør det på. Vi ved også at det lønner sig at investere i balancen.
Vores mål er at skabe vækst i din virksomhed.
Hvem er vi og hvad gør vi?
Vi er dedikerede og erfarne konsulenter, der går i dybden i alle faser: fra jord til bord, fra strategi til handling og når udviklingen skal fortsætte.
Vi har ekspertise og erfaring i bl.a.
- Konflikthåndtering, procesoptimering og produktmaksimering
- Ledelses- og medarbejder udvikling samt sundhedsledelse
- Medarbejder involvering, strategiplanlægning og kommunikation.
Vores kendetegn er integritet, passion og nærvær. Vores fokus er de resultater, der skabes på bundlinjen, når medarbejderinvolvering og ansvar følges ad og når alle derfor ved præcis, i hvilken retning virksomheden skal.
Vi er konsulenter i øjenhøjde og vi er med i hverdagen. De resultater vi skaber sammen med jer, lever videre med virksomheden, også efter at vores arbejde er gjort.
Den menneskelige faktor
De fleste virksomheder er forskellige. De skaber forskellige ydelser eller produkter, har forskellige processer og bruger forskellige teknologier. Men det væsentligste har vi til fælles – de mennesker, der skaber værdi i virksomheden og visionerne om kvalitet, vækst og arbejdsglæde.
Vores udgangspunkt er, at det er mennesker der skaber resultaterne - størrelsen af de sorte eller røde tal på bundlinjen, den gode eller dårlig stemning i virksomheden, eller den ekstra indsats, der kræves for at nå målet.
Det er også mennesker, der sætter mål for virksomheden, leder virksomheden sikkert mod målene eller styrer lige så sikkert forbi.
Den menneskelige faktor version 2.0. – innovation i øjenhøjde
Spørg og lyt! Vi ved det virker: Markedsføringsafdelinger har gjort det i årevis - spurgt, hvad forbrugerne synes om produktet og lyttet til de forslag, de er kommet med til forbedring. Erfaringerne er, at produkterne bliver bedre og kunderne loyale.
Det gælder også for jeres virksomhed. Hvis I lytter til medarbejderne, så lytter de også til jer, og så begynder den proces, der lønner sig både i forhold til produktivitet og kvalitet - og ikke mindst medarbejderengagement.
Produktivitet og kvalitet går hånd i hånd
Børsen skriver i en artikel om konsulentbranchen d.17.oktober, 2008, at virksomheder pga. den finansielle krise: ” kun er interesseret i at sætte projekter i gang, der kan reducere omkostningerne og øge produktiviteten.” Vækst i virksomheden er Fugl.biz fokus – altid. Men vores ambitioner er større – kvaliteten skal også forbedres.
For os hænger kvalitet og produktivitet nøje sammen. Vi ved, at når man øger kvaliteten i arbejdsprocesserne øges produktiviteten og ganske ofte reduceres spild. Det er ganske vist: når der sættes fokus på kvaliteten højnes den og derved øges produktiviteten – eller vice versa.
Et eksempel er en emballagefabrikant, hvor det lykkes at skabe en produktionsforøgelse på 88%, samtidig med at sygefraværet faldt. Det lykkedes bl.a. fordi alle lyttede til hinanden og skabte rum for nærvær og åben kommunikation mellem alle virksomhedens afdelinger og niveauer.
Rent konkret betød det bl.a., at medarbejdernes ideer blev hørt og de gode gennemført i tæt samarbejde med ledelsen. Det gav medarbejderne mod til de produktions – og kvalitetsmæssige forandringer, der skulle til for at skabe større vækst på bundlinjen – det er vi stolte af.
Veldefinerede behov skaber klare mål
Fælles mål, fælles sprog og synlighed i processerne gør det muligt specifikt at bedømme, i hvor høj grad målene bliver nået på den bedst mulige måde. Det hjælper vi med. Men først skal vi sammen finde de behov, der skal opfyldes for, at I får en større vækst. Det kan fx være:
- nedsættelse af sygefravær
- reducering af spild
- procesoptimering
- udvikling af nye arbejdsgange
- uddannelse af medarbejdere og ledelse
- rekruttering af nye medarbejdere
- bedre energiudnyttelse - vi tænker også på CSR (social ansvarlighed)
Hvis I har modet til at bede om hjælp og til forandringer, så ring til os.
… eller som vi plejer at sige: ”guldet ligger og flyder på gulvet – buk jer ned, og saml det op”! Vi hjælper gerne.
Inden underskrift af kontrakt tilbyder vi som en ekstra service et besøg hos de virksomheder, der allerede har været igennem processen.